Etableringen af den danske bevægelse
Fra 1870’erne begyndte de tyske myndigheder på en total fortyskning af Slesvig. De dansksindede sønderjyder reagerede med at oprette foreninger, hvor de kunne holde sammen om at være danske og dyrke dansk sprog og kultur.
Fra Sprogforeningens Almanak: ”De sønderjyske piger” med ”Sønderjylland”-navnet ”censureret”
Illustration fra Sprogforeningens Almanak. Scanning Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot
I 1867 var en stor dansksindet befolkning i det nordlige Slesvig blevet en del af Preussen og fra 1871 af Det Tyske Kejserrige mod sin vilje. Men de dansksindede holdt fast ved et håb om, at grænsen kunne ændres igen, så det nordlige Slesvig kunne blive en del af Danmark.
Tysk pres på de dansksindede
Det nye Tyskland gav de dansksindede visse muligheder for at udtrykke deres holdninger. De kunne opstille danske kandidater til valgene og fik normalt ét mandat i kejserrigets rigsdag og to i Preussens delstatsparlament, Landdagen. Frem til 1881 nægtede de valgte landdagsmedlemmer at aflægge ed på den preussiske forfatning og kom derfor ikke til at fungere som parlamentarikere, men en stemme på dem var en måde at vise, at man stadig kæmpede for en anden grænse.
Det var ikke ulovligt, men på tysk side vakte det vrede, at de dansksindede ikke bare affandt sig med at bo i det nye Tyskland. Gradvis skærpede myndighederne kursen. Ledere blev fængslet, foreninger og møder og endda bestemte sange forbudt. Og man besluttede sig for at gøre befolkningen til gode tyskere helt igennem – med eller mod dens vilje. Derfor blev det danske sprog i 1876-89 stort set trængt helt ud af både forvaltningen og skolen.
Den danske bevægelses bogsamlinger i 1914. Med sprog- og stemmeflertalsgrænse.
Kort: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev
De tre store nationale foreninger
Det førte til en kamp om befolkningens nationale sindelag. De dansksindede prøvede at modvirke indflydelsen fra tysk værnepligt og tysk skole med dansk foreningsliv. I 1880 stiftedes ”Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse i Nordslesvig”, normalt kaldet Sprogforeningen. Den skulle sikre dansk sprog og kultur ved hjælp af private biblioteker, møder og foredrag. Vælgerforeningen, som fulgte i 1888, var de danskes politiske parti. Skoleforeningen fra 1892 skulle arbejde for, at de unge lærte dansk sprog og kultur på efterskoler og højskoler i Danmark, når man ikke kunne det derhjemme.
Samtidig blev de tre store ”nationale foreninger” også moderne masseorganisationer. Ved at blive medlem kunne man udtrykke og kæmpe for sin danske identitet sammen med andre.
Sted: Folkehjem
De dansksindede sønderjyder havde ikke altid let ved at finde et sted at forsamles. I offentlige bygninger måtte de ikke være, og det var også svært at få lov til at bruge kroerne til møder. Svaret blev at bygge forsamlingshuse, som de dansksindede selv ejede. Det meste berømte danske forsamlingssted var Sprogforeningens ”Folkehjem” i Aabenraa, som Sprogforeningen fik bygget 1910/11.
Vil du vide mere
Her finder du en samling links til videre læsning om emnet.
Se linksTryk på et af nedenstående emner og find ekstra oplysninger på nettet
