Hertugdømmet opstår
Sønderjyllands særlige historie i forhold til Danmark skyldes, at landsdelen i mere end 600 år var et hertugdømme. Det blev grundlagt for at give én af kongens yngre sønner magt og position, men det lykkedes hertugerne at gøre det til en stort set uafhængig stat, der dog fra 1375 kom i union med sin sydlige nabo, det tyske grevskab Holsten.

Hertugdømmet Sønderjylland i 1200- og 1300-tallet
Tegning: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev
I dag opstår nye stater, når provinser løsriver sig eller kolonier bliver selvstændige. Sønderjylland, forstået som egnen mellem Kongeåen i nord og Ejderen i syd, blev en slags stat af hensyn til kongefamiliens yngre sønner. Kong Valdemar Sejr udnævnte i 1232 sin næstældste søn Abel til hertug af Sønderjylland. Andre kongesønner blev hertuger eller grever af Lolland-Falster, Estland, Blekinge eller Halland, altså nogle af rigets yderprovinser.
Arveligt hertugdømme
Hertugen fik noget af kongens magt i sit hertugdømme, men skulle også være en slags bindeled mellem området og kongen. Næppe var Valdemar Sejr dog død, før der blev strid mellem den nye konge og hans brødre. Hertugerne ville være så uafhængige som muligt, mens kongen stadig ville have en vis kontrol over dem og hertugdømmerne. Allerhelst ville kongerne nedlægge hertugdømmerne igen. Det lykkedes efterhånden de fleste steder.
Undtagelsen er Sønderjylland. Her formåede hertug Abel og hans efterkommere at gøre hertugdømmet arveligt og mere og mere uafhængigt at kongen. I 1326 overtog hertugerne formelt stort set alle kongelige rettigheder i hertugdømmet, som nu kun var bundet til kongeriget ved, at hertugen havde en personlig loyalitetspligt over for kongen. Sønderjylland var i praksis blevet en selvstændig stat.

Hertug Erik Abelssøns segl med det sønderjyske våbenskjold
Scanning fra: A. Thiset: Danske kongelige Sigiller, 1917
Greverne af Holsten erobrer Sønderjylland
I 1375 uddøde hertugslægten, og kongen havde alle tiders chance til at få nedlagt hertugdømmet. Samme år uddøde kongeslægten imidlertid også. Mens to forskellige arvinger kæmpede om Danmarks trone, erobrede greverne af Holsten – Sønderjyllands sydlige naboer – hele Sønderjylland. De havde i forvejen længe haft den sydlige del i pant. Og 1386 anerkendte dronning Margrethe I dem officielt som hertuger – dog ikke i ”Sønderjylland”, men i ”Slesvig”. Det skulle blive hertugdømmets navn fremover.
Slesvig havde nu samme fyrste som Holsten. Slesvig var formelt stadig bundet til Danmark og underlagt dansk lov, mens Holsten var et tysk grevskab. Det gjorde, at de ikke kunne vokse helt sammen, men der var skabt en tæt forbindelse.

Sted: Slesvig
Byen Slesvig var én af Danmarks vigtigste byer og samtidig rigets sydlige forpost i 1000-, 1100- og 1200-tallet. Flere kongesønner blev indsat som jarler eller hertuger her fra 1100-tallet og frem. Hertug Abel, som kom til i 1232, grundlagde en arvelig hertugslægt. Slesvig blev endnu vigtigere for hertugerne, da de i 1268 overtog borgen Gottorp fra biskoppen – så vigtig at den kom til at lægge navn til hele hertugdømmet.
Vil du vide mere
Her finder du en samling links til videre læsning om emnet.
Se linksTryk på et af nedenstående emner og find ekstra oplysninger på nettet