København-Bonn-erklæringerne
Efter 10 år med uro og strid i grænselandet afblæser den danske og den tyske regering i 1955 grænsekampen. Det sker med to ens officielle erklæringer, der anerkender mindretallene på begge sider af grænsen og garanterer deres grundlæggende rettigheder. Erklæringernes har siden været grundprincipperne for mindretallenes status i grænselandet.
Mindretallene efter krigen
Tiden efter maj 1945 var præget af uro i grænselandet. Nord for grænsen var de tyske skoler og foreninger stort set lukket efter krigen. Det tyske mindretal havde stiftet nye foreninger og åbnet nye skoler, men uden at nå samme tilslutning som før krigen.
Syd for grænsen voksede tilslutningen til det danske mindretal derimod kolossalt i perioden 1945-47. Mindretallet arbejdede åbent for grænseflytning og påkaldte sig på den måde flertalsbefolkningens og myndighedernes modvilje. Grænsen blev ikke ændret, men danske foreninger og skoler bredte sig over Sydslesvig, støttet både økonomisk og politisk fra Danmark. Efter 1949 steg presset på det danske mindretal, fordi de tyske myndigheder forlangte, at mindretallet officielt skulle fraskrive sig kravet om en ændret grænse.
Postkort fra 1947 med præsentation af den danske bevægelse i Sydslesvig siden 1945
Museum Sønderjylland
Partnerskab med mindretalsrettigheder
I 1954-55 var tiden kommet til at begrave stridsøksen. Vesttyskland var på vej til at blive optaget i Nato og dermed blive allieret med Danmark. Det var en kamel at sluge for mange. Den danske regering gik ind for, at Vesttyskland kom med, men bad om at få ordnet mindretalsforholdene først. Og det gik Tyskland med på.
I marts 1955 udstedte den danske og den tyske regering officielle erklæringer om de nationale mindretals forhold i grænselandet. Erklæringerne fastslog, at enhver i grænselandet havde ret til at bekende sig til de nationale mindretal, at mindretallene havde ret til at bruge mindretalssprogene, og at de ikke måtte udsættes for diskrimination. De to erklæringer var ens og aftalt mellem de to landes regeringer. De blev kendt som København-Bonn-erklæringerne.
København-Bonn-erklæringerne siger ikke noget om grænsen. Alligevel indebar de reelt en afblæsning af grænsekampen. I stedet trådte dels et partnerskab mellem Danmark og Tyskland, dels en officiel anerkendelse af mindretallene og deres rettigheder. Siden er Danmark og Tyskland også blevet partnere i EF og EU. Og ideen med at koble internationalt partnerskab med mindretalsrettigheder er blevet bredt ud i Europa, ikke mindst i forbindelse med udvidelse af EU.
Sted: Deutsches Gymnasium, Aabenraa
I 1945 var der ikke mindre end 89 tyske skoler i Nordslesvig. I 1945 blev de dog alle lukket af myndighederne og de tyske privatskoler konfiskeret af staten. I 1946 kunne de første tyske skoler genåbne og flere fulgte. Men først med København-Bonn-erklæringerne fik de tyske skoler igen eksamensret, så der i 1959 kunne åbnes et tysk gymnasium i Aabenraa.
Vil du vide mere
Her finder du en samling links til videre læsning om emnet.
Se linksTryk på et af nedenstående emner og find ekstra oplysninger på nettet
