Ny grænsestrid
Hitlers magtovertagelse i 1933 førte til ny uro om grænsen. Nazistiske kredse i Slesvig-Holsten krævede Nordslesvig tilbage, og det tyske mindretal begyndte at blive nazistisk organiseret. Fra dansk side svarede man med en stærk national organisering. Stemningen af grænsekamp blev tydelig, men styrkeforholdet mellem dansk og tysk forskød sig ikke meget.
Hverken det tyske mindretal eller stærke kræfter på tysk side af grænsen anerkendte folkeafstemningen og grænsen af 1920. Da Hitler kom til magten i januar 1933, håbede mange i mindretallet, at han nu ville tvinge Danmark til at afstå Nordslesvig til Tyskland. Håbet blev styrket, da ledende slesvig-holstenske nazister krævede Nordslesvig tilbage på offentlige møder i marts og april.
De danske sønderjyder rykker sammen
”Påskeblæsten” kaldte man disse tyske udfald, og nord for grænsen oplevede mange det som en meget kold vind. De danske sønderjyder svarede med at rykke sammen. Efter 1920 havde de dansksindede delt sig i forskellige partier og organisationer, men nu mente mange, at man igen først og fremmest skulle stå sammen om at være dansk og holde fast ved grænsen. Nye store foreninger blev dannet. Folk meldte sig ind i titusindvis, og tusinder deltog i massemøder og sportsstævner.
Ideen om et nationalt fællesskab og de store massemøder havde de danske organisationer til fælles med nazisterne. Men i modsætning til dem betonede de danske organisationer, at de ikke bare var nationale, men også demokratiske.
Afvisning af nazismen
Der var danske, der så anderledes på det. Netop i 1933 fik det lille danske nazistparti en sønderjysk leder, Frits Clausen. Han var også stærkt national. De store danske organisationer regnede dog ikke ham og hans parti med til fællesskabet, og Frits Clausen og hans danske nazistparti fik aldrig rigtig fat i sønderjyderne.
Ved valget i 1939 førte de fire store demokratiske danske partier (Socialdemokratiet, Radikale, Venstre og Konservative) fælles valgkamp i Sønderjylland – vendt mod hjemmetyskerne (dvs. det tyske mindretal) og nazisterne. Ca. 80 % af vælgerne støttede dem, mens de hjemmetyske nazister fik godt 15 % og de danske nazister knap 5 %. Et flertal af sønderjyderne holdt fast ved budskabet fra 1920: Sønderjylland skulle være dansk og demokratisk.
Grænsen består
Noget andet er så, at den danske bekymring for grænsen viste sig overdrevet. Lige præcis den grænse var Hitler ikke særlig optaget af at ændre. Faktisk blev grænsen fra 1920 den eneste af Versaillesfredens grænser som Tyskland ikke ændrede med magt før eller under Anden Verdenskrig.
Sted: Carstensgade i Tønder
Den 30. juli 1933 kom en gruppe på 12-14 hjemmetyske nazistiske ”stormtropper” marcherende ind i byen, mens de sang nazistiske slagsange. De var på vej hjem fra en øvelse i håndgranatkast! I Tønder ventede en gruppe på 30-40 arbejdere på dem. Det endte i et voldsomt slagsmål, hvor hjemmetyskerne brugte gummiknipler, og arbejderne stave fra et plankeværk. Sådan oplevede Sønderjylland et lille eksempel på de gadekampe, der havde præget nazisternes vej til magten i Tyskland.
Vil du vide mere
Her finder du en samling links til videre læsning om emnet.
Se linksTryk på et af nedenstående emner og find ekstra oplysninger på nettet
- Om nazisme og grænsekamp (Grænseforeningen)
- Om Påskeblæsten 1933 (Grænseforeningen)
- Om mindretallets nazistparti ”NSDAPN” (Grænseforeningen)
- Om den tværpolitiske dansk-nationale sammenslutning ”Dansk Samling” (Grænseforeningen)
- Om ungdomsorganisationen ”Det unge grænseværn”, der kæmpede mod nazismen (Grænseforeningen)